Om coaching i personlig effektivitet

How we spend our days is, of course, how we spend our lives
– Annie Dillard

Det er altafgørende for din livskvalitet, hvordan du bruger din tid og energi – især i dine hverdage, som udgør størstedelen af året. Hvad laver du på en god hverdag? Hvem er du sammen med? Hvordan har du det?

For selvom vi ikke kan få mere tid på et døgn, så kan vi i høj grad ændre den måde tiden føles og hvordan vi bruger vores energi. Vi kan ændre på, hvad vi får ud af den. Og hvis du ønsker at få mere ud af dine dage og leve dem på en måde, der er mere tilfredsstillende og fyldestgørende for dig, kan du vælge at arbejde med din personlige effektivitet. For når du er personligt effektiv, bruger du nemlig dine dage, din energi og tid på det, der er vigtigst og skaber størst værdi for dig.

Et coachingforløb i personlig effektivitet er opbygget omkring 10 sessioner. Gennem coaching i personlig effektivitet:

  • lærer du at blive bevidst om din tid, hvordan du bruger den, og hvordan du aktivt vil bruge den fremover
  • vi laver grundige afklaringer af dine drømme, værdier samt mål og arbejder med, hvordan du når dem
  • vi udarbejder planlægningsværktøjer, der er særligt udformet til dig, dit liv og din hverdag
  • og sidst – men absolut ikke mindst – arbejder vi med dine personlige temaer, der holder dig tilbage fra at nå dine mål og drømme. Det kunne f.eks. være, hvis du kæmper med overspringshandlinger, selvsaboterende overbevisninger eller perfektionisme.

Når du har fuldført forløbet, ved du i hvilken retning, du skal gå, du har redskaberne til at nå dine mål, du ved, hvordan du bruger din energi fokuseret, og du har arbejdet med det, der førhen ville have holdt dig tilbage.

Hvis du har nogle spørgsmål til forløbet, så er du altid velkommen til at kontakte mig.

Kontakt

Passion for Planning
Ring på: 28838115
E-mail: kk@passionforplanning.dk

Følg Passion for Planning

×
Menu
Ring
Skriv

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk